fredag den 1. august 2008

Billeder af taskekort



Jeg er godt nok grøn i det hersens blogvæsen...

Men her er altså billederne af taskekortet.

Jubilæum!

Min gode veninde Lone er beskedenheden selv. Så hun havde ikke fortalt at hun i dag havde 45 års jubilæum på Fuglebjerg Apotek! Heldigvis har hun kolleger der synes det er en stor begivenhed, så derfor vidste jeg det.

Jeg fik lavet et taskekort til at putte gaverne i, og fik behørig hjælp fra både Scrapshop's forum og Scrapsisters! Charlie var endda så sød at sende en lille tavle med RX på, som er en signatur man bruger på apoteket. Super!!

Den lille billet på bagsiden er jo også en "forum-ting". Det er Charlotte Ravn's værk, som jeg har fundet på scrapsisters! Tusind tak!!!

Lone blev trods alt rigtig glad for at jeg kom, og var vældig glad for "kortet", som også blev behørigt beundret af hendes kolleger. De synes faktisk det var temmelig sejt at vi lige havde sådan et forum, hvor man lige hjælper hinanden og så hurtigt sender ting til hinanden man kan bruge! Det synes jeg faktisk også!